
GTL har en høj tændvillighed (cetantal). Det betyder lette koldstarter, roligere motorgang, hurtigere speeder-respons og mindre røg.
GTL Transportdiesel er tilsat vores unikke additivpakke, som er i alle Uno-X’ dieselprodukter. Additivpakken har aktive ingredienser, der forhindrer belægninger i dyser. Dermed opretholdes en god forbrænding, hvorved brændstofforbrug og røgudvikling minimeres. Der sikres minimal skumdannelse ved tankning, og en meget effektiv rustinhibitor beskytter brændstofsystemet mod korrosion.
GTL Transportdiesel indeholder 1% biodiesel i hht. lovgivning. Tilsætningen af biodiesel gør, at der bør være ekstra opmærksomhed på at forhindre, at der kommer vand i opbevaringstanke og brændstoftanke for at undgå vækst af mikroorganismer.
GTL opfylder normen EN 15940, den gældende norm for syntetisk diesel i Europa og kan anvendes i de fleste nyere lastbiler og busser. Er du i tvivl om, hvorvidt din bil kan anvende brændstoffet, kontakt da din leverandør.
GTL er kuldesikret til -18˚C.
ProduktinformationSikkerhedsdatablad